Vedligeholdelse og rengøring
- Træk stikket ud af stikkontakten, før der udføres arbejde på el‑værktøjet.
- El-værktøj og ventilationsåbninger skal altid holdes rene for at sikre et godt og sikkert arbejde.
Hvis det er nødvendigt at erstatte tilslutningsledningen, skal dette arbejde udføres af Bosch eller på et autoriseret serviceværksted for Bosch el‑værktøj for at undgå farer.
Rengør så vidt muligt savklingeholderen med en blød pensel. Fjern i den forbindelse savklingen fra el-værktøjet. Hold savklingekolderen ved lige med egnet smøremiddel.
En kraftig tilsmudsning af el-værktøjet kan føre til funktionsfejl. Sav derfor ikke meget støvdannende materialer nedefra eller over hovedhøjde.
Udskiftning af kontaktkul (se billede H)
Kontrollér kontaktkullenes længde ca. hver 2−3 måned, og skift begge kontaktkul efter behov.
Skift aldrig kun en af kontaktkullene!
Henvisning: Anvend kun kontaktkul, der er beregnet til dit produkt og som sælges af Bosch.
- Løsn kapperne (8) med en egnet skruetrækker.
- Skift de kontaktkul, der står under fjedertryk (10), og skru kapperne på igen.